Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte avdeling - Den tomme vugge. Av J. A. Friis - 251. III. Den tomme vugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Det nytter ikke,» siger finnen, «du faar ikke renen
din til at gaa dit igjen; kanske jeg heller ikke min.»
«Men barnet, barnet!» graater moren.
«Kanske Magga er kommet til stuen før os,» siger
finnen for at gi hende litt haab, endda han selv hadde
liten tro paa det. Da de var kommet saa langt at de saa
frem til hytten, og endnu ikke kunde opdage noget spor
efter piken, snudde finnen, mens handelsmanden og hans
kone kjørte frem til stuen.
Næsten en halv time maatte finnen bruke for at faa
renen til at gaa tilbake igjen; men endelig naadde han det
sted hvor de hadde truffet ulvene, og begyndte at rope og
huie, forat piken muligens skulde høre ham. Endelig fik
han svar nede fra elven, og der fandt han piken, som vasset
omkring i sneen og graat og jamret sig og lette efter barnet.
Hun fortalte nu hvorledes det var gaat hende, og saa
lette de begge to i mørket, men fandt det ikke. De kunde
til slut ikke tro andet end at det var tumlet i elven eller
slæpt bort av ulvene.
Det var ikke noget andet at gjøre end at vende
tilbake til de stakkars forældre, som i dødelig angst sat og
ventet paa dem i hytten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
