Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte avdeling - 263. Bjedne-kniven. Av Rasmus Løland. Fra landsmaal - 264. Uren. For læseboken av Jonas Dahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Er du gal ? Den kommer aldrig op igjen, om du saa
faar lensmanden med.* Og nogen store tosker var de, som
kunde umake kam op for det, sa kan, og saa labbet han
bent hjemover,
264. Uren.
Der laa en ur nede ved sjøen, langt inde i fjordene.
Det var ikke noget rart, for der ligger urer nok ved
fjordene. Men denne ur blev rørt med en tryllestok og
forvandlet til en have; det var det rare. Nu skal du høre.
Uren hørte Per Viken til, og ingen holdt den for en krone
værd. Men Per hadde mange barn, som skulde ha mat,
og han hadde ikke mere end femten maal jord og en
liten hængebrat skogli. Litleper var den største. Og han
kløv om sommeren i den bratte uren, ned mellem de svære
fjeldstykkerne, og fandt frem nogen bringebær som var saa
store og saa søte at ingen hadde set maken. Og saa kom
Storeper paa det, at der kanske kunde vokse mere der borte
mellem stenene, som kunde bli likesaa framifraa godt som
det som stelte sig selv. Uren laa jo godt til, i ly for den
kolde nordenvind. Solen stod like paa hele dagen, og
desuten kom den varme havstrøm ind fjorden, Saa tok han
og Litleper paa at rydde væk alt unyttig som tok pladsen
op mellem stenene: ormegræs og klungerkrat og forskjellig
kjærr. Ahal Det var dyp, god jord mellem stenene. Saa
plantet de to, like ivrige; ribs og solbær og bringebær. Og
hvor rummet var for trangt for busker, der stak de et
eple-eller pæretræ ned mellem stenene. Og jamen vokste det
godt alt sammen og bar rent storartet. Saa begyndte de
at faa væk de stenene de kunde raa med, veltet dem i
sjøen. Baade konen og de andre barnene hjalp til. Og lo
gjorde de alle, naar en stor sten ramlet med et plump og
sprøit like ned i sjøen. Men vet du hvad Storeper nu fandt
paa? Han la lunner over stenene, og stokker til skinner,
laget sig en stenkjælke og kjørte letvint sten paa sten
til-fjords. Og nu saa han, at uren som var ramlet ned av
Klunger: ogsaa kaldt nypetorn, — Maal: 2 500 kvadratalen =
1000 kvadratmeter (10 ar). — Lunner: stokker til underlag for tunge
ting som tnekkes frem. •
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
