Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte avdeling - 266. Barnenes syttendemaisang. For læseboken av Jonas Dahl - 267. Et minde. Av J. S. Welhaven - 268. I den store stolen. Av utg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Her bygde far min hus og laud,
og far hans før,
og fædres saga slaar om
strand,
til bølgen dor.
Her foldet mor min
barne-haand
til aftenbøn,
oghvælvethimlen i min aand,
saa skjøn, saa skjøn.
Jeg længes efter at bli stor,
og ta et tak
for bjemmet mit, for far og
mor
og Norges dag.
Ja Norge vil vi holde av,
det lover vi,
og takker Gud, som landet gav
og gjorde fri.
267. Et mincie.
Min fader sat i haven,
og saa min barnefryd, —
da bar man en til graven
med sang og kloklielyd.
Og ved den sorte baare
gik tvende barn og græt;
den ene græt saa saare,
den anden var saa spæd.
Da blev min fader stille
og tok mig paa sit skjød:
«0, tak din Gud, du lille!
Din fader er ei død.»
Da sank en angstfuld tanke
i barnets klare sind;
da trillet taarer blanke
ned paa det røde kind.
Da græt jeg fromt og længe,
gjemt i min faders favn,
bad for de arme drenge,
og delte deres savn.
Nu er jeg langt fra haven,
nu har deu tapt sit løv,
og ak! saa langt fra graven
som tok min faders støv.
268. I den store stolen.
Nu er Tulla ni aar. Det er længe siden hun var i dyrenes
have. Hun er stor nu og gaar med de andre smaapikerne
i barnenes flagtog. Men hver kveld kryper hnn op i den
brede, gamle stolen og sætter sig paa fanget hos sin
far og beder om historier. Det er hun ikke for stor til.
Og det gjorde hun ogsaa nu sidst sekstende mai 1892.
«Portæl mig noget, pappa.» — «Nei, ikveld skal du
fortælle mig noget,» sa far. «Nu er du ni aar. Nu er det
paa tide at du fortæller mig hvorfor vi holder syttende
mai.» — «Det vet jeg godt,® sa Tulla vigtig. «Vet du det
Dr eng: smaagnt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
