Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Alvor og skjemt - 46. Piken med fyrstikkerne. Av H. C. Andersen. Med bill. efter Hans Tegner - 47. Vaarkjending. Efter A. T. Gellerstedt ved utg. Med tegning av K. Uchermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Hun strgk igjen en fyrstikke mot muren; den lyste rundt om,
og i glansen stod den gamle mormor, saa klar, saa skinnende, saa
mild og velsignet.
,,Mormorl« ropte den lille, ,,aa ta mig medi Jeg vet at
du er borte naar syrstikken gaar ut; borte likesom den varme ovn,
den deilige gaasestek, og det store, velsignede juletræl« Og hun
strok i hast alle de fhrstikker som var igjen i bundtenz hun vilde rigtig
holde paa mormor. Og syrstikkerne lyste med en flik glans at det
var klarere end ved høilys dag. Mormor hadde aldrig før været
saa fager, saa stor. Hun løftet den lille pike op paa sin arm, og
de fløi i glans og glæde, saa høit, saa høit; og der var ingen
fulde, ingen sult, ingen angst, — de var hos Gudl
Men i kroken ved huset sat i den kolde morgenstund den lille
pike med de røde kinder, med smil om munden — død, frosset ihjel
den sidste kvelden i det gamle aar. Nytaarsmorgen gik op over
det lille lik som sat med syrstikkernez den ene bundten var næsten
brændt· ,,Hnn har villet varme sig,« sa folk; ingen visste hvor
meget fagert hun hadde set, i hvilken glans hun med gamle mor-
mor var gaat ind til nytaars glædet
47. Vaarkjending.
Mit hjerte er vaakent, mit oie er oppe —
aa, var jeg en spurv nu paa tak og paa toppe,
Toppe: topper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
