Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Alvor og skjemt - 55. Keiseren og den fattige kone. Av H. V. Kaalund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det frydet liain at se hvordan olcserne trælet;
og menneskene med, ifra gry til det kveldet.
Saa lot han paa muren en gylden indskrift sætte,
som skulde hele verden hans idræt berette;
som skulde berette med forfængelig bram,
at hæderen for tempelet den tilhørte ham.
Men neppe var paa muren den gyldne indskrift sat,
da skedde et mirakel i den stille, dunkle nat.
Den næste morgen tidlig med undren man saa
et andet navn i guld over keiserens staa.
Ja over keisernavnet med scepter og krone
stod navnet paa en gammel, en tiggefærdig kone.
Da blev han vred, den vældige; sit bud han utsendte
og lot den stakkars gamle frem for sin trone hente.
«Din gamle runkne heks, hvordan er det fat?
Har du med tryllekunster dit navn paa muren sat?
Vil snedig du med troldom min hæder dig tilvende,
da, ved min keiserkrone, du skal paa baalet brænde!»
«Aa naade, herre keiser», saa bad den gamle blidt,
«min brøde kjender Gud, jeg bekjender den frit!
I himmelen at ære jeg fulgte dit eksempel, —
du eier store skatter, du bygde Gud et tempel;
men fattig som jeg er, en stakkars gammel enke,
hvad skulde i al verden vel jeg ha at skjænke?
Jeg grundet i min hytte sørgmodig derpaa,
saa gik jeg ut paa veien; der samlet jeg straa.
Jeg samlet straa og korn som fra høstvognen faldt,
til okserne ved tempelet jeg skjænket det alt; •
Idræt, lier: gjerning. — Bram: pragt, stas, — Scepter:
herskerstav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
