Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Alvor og skjemt - 56. Gamle Hans Grenader. Av Jørgen Moe - 57. Aftensalme. Efter Runeberg ved utg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Nei hør paa den ungkyllingen!» svarte Hans. «Saa
du vil være general, din lir alp ? Naa naa, bli ikke rød!
Det var ikke saa ilde spurt, det. Men det er vel vanskelig;
for da maa du lære meget, svært meget —»
«Matematik, mener du?» sa Viggo; «den kan jeg alt
noget av, og sprog ogsaa.»
«Ja det er bra nok, men du maa lære meget mer; du
maa lære reglement’ og det som er humlen, kar! du maa lære
at eksersere saa du aldrig gjør feil i et eneste haandgrep:
geværet maa danse i næven paa dig, og naar du slaar paa
det, maa det synge som klokkeren naar han synger amen;
og marsjere maa du kunne, saa stiv og stram at kulerne
piper av veien bare de faar se dig.»
Viggo visste ikke hvor han skulde lære alt dette; men
gamle Hans sa at det maatte han lære i krig.
«Men dersom det nu blev krig igjen — —» sa Viggo.
«Ja, du har ret; dersom det bare det blev, min gut!
Det var ikke saa dumt sagt,» avbrøt grenaderen ham.
«Tror du saa jeg kunde bli general?» spurte Viggo
videre.
«Ja hvem kan vite? Men vanskelig er det. Øinene
er ikke gale; du har det rette opsyn. Men næsen har ikke
den rette skabelonen. — Men den tør vel vokse og krøke
sig med tiden,» sa gamle Hans.
Det haabet Viggo ogsaa, og i det haab lærte han at
eksersere og marsjere av sin gamle ven; men han saa sig
ofte i speilet, og ønsket av hjertet at næsen vilde krøke
sig litt mer.
57. Aftensalme.
La mig da naaden kjende,
o Gud, ved dagens ende.
For Jesu skyld, som dode,
tilgi mig brist og brøde,
at ei din straf mig gnager
og søvnen fra mig tager.
Reglement, utt. reglemang’, her: regler for soldat-tjenesteii. —
Humlen: det vigtigste (egeutl. om humlen paa øl). — Skabelon: form.
— Brist: feil, lyte. — Tager, tage, givet: tar, ta, git.
Mot nat det atter lider,
og solen under skrider;
jeg folder mine hænder
og til min Gud mig vender.
Han var idag tilstede
med trøst og raad og glæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
