Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Fortællinger og digte - 90. Blaaveis. Av A. Jynge - 91. Karl Linné’s barneaar. Ved utg. Med billede efter portræt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI. Fortællinger og riigte.
90. Blaaveis.
Blaaveis I blaaveis!
se! hvor de skinner 1
Mellem det gulbrune løv de finder
veien og lofter paa hoderne smaa.
Aa! hvor de lyser!
aa! hvor de skinner!
Hele skogen er straalende blaa.
Og saa mange, saa mange vi finder.
Koml vær med!
Og er du bange for bækken, du kjære,
jeg skal dig bære
forst over bækken og saa over gjærdet,
sætte dig ned
her paa vort gamle, deilige sted.
Solen glitrer i skogens toppe,
himlen blaaner saa hoit der oppe.
Blaaveis! blaaveis!
Nn er det vaari
91. Karl Linné’s barneaar.
For aarhundreder siden stod der et gammelt lindetræ
ved Jonsboda gaard i Smaaland. Det var et vældig træ,
et hellig træ, som ingen maatte gjøre fortræd, for saa
gik det galt.
Bondeguttene paa Jonsboda blev studenter og prester.
De tok navn efter det gamle træet; det gjorde deres
søstersøn ogsaa, Nils Ingemarsson; Linnæus kaldte han sig.
Den vældige lind er nu forlængst smuldret, og de tre
prester er det ikke mange som kjender. Men i
granskogen, i den jevne fine mose, vokser en liten plante som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
