Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Fortællinger og digte - 93. Raad for uraad. Av J. S. Welhaven. Med billede av G. Wentzel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa kora Gudmund hjem for
silde;
ti hans hjertenskjær var brud,—
tvungeu, skjønt hun bar sig ilde,
solgt for sølv til rike Knut.
Gudmund sagde: «Stans din
graat!
Vent, der fiudes vel en raad,
raad for uraad, om ei før end
du skal ind ad kirkedøren!» —
Det blev vaar i alle dale,
elven steg, og løvet sprang.
Da begyndte Knut at prale
med den fest han fik i gang.
Der blev brygget, der blev bakt,
der var nok av stas og pragt;
vidt omkring drog efter gjester
spillemand og kjøkemester.
Mellem Fagerliens birke
og det stride elvedrag
red i brudefærd til kirke
Knut Labeit paa pinsedag.
Foran spillemanden drog, —
saa kom bruden med sit tog;
først bak den der slog paa
tromme,
saa man Knut med folge komme.
Men i skjul av grønne grene
paa den samme kirkesti
Gudmund Torsen gik alene,
just da færden kom forbi.
Snildt han passet sine skridt,
og da var der intet uten
krattet mellem ham og brnden.
Saadan gik det frem til neset
der hvor elven bøide av,
her stod flommen over græsset
op til sti og gjærdestav.
Kirken laa saa nær derved,
over paa den anden bredd, —
men av bro der var ei andet
end en stump som drev i
vandel.
«Tør her nogen vade over?»
ropte i sin vaande Knut;
«den der prøver det, jeg lover
Viumaasens bedste stut.»
Men de svarte ham med spot:
«Rike Knut, du lover godt! —
Vade over, det kan ingen.»
«Jo, jeg kan,» sa Storebingen.
Og i tummelen og larmen
from til bruden trængte han,
løftet hende høit paa armen,
sprang saa i det stride vand.
Elven om hans hofte stod,
men han stemmet sig imot,
og man saa ham opret skride
over til den anden side.
Da han stod paa kirkevolden,
jublet store der og smaa.
I hans arm sat, hel og holden,
saa han fulgte brudens ridt, — | bruden med sin krone paa.
Dale, birke, grene: daler, bjerker, grener. — Snildt, ber: pent,
klokt, nøie. — Krat: stnaaskog, kjørr. — Gjajrdestav: staur i et gjrcrde.
Vaande: nod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
