Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Fortællinger og digte - Aase gaasepike og lille Mads. Av Selma Lagerlöf - 117. II. Lille Mads skal begraves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Jasaa, du er den jenten som vil holde den store
begravelsen?» sa lian. «Det skal du ikke, barnet mit, det vil bli
* for dyrt for dig; hadde jeg bare faat høre det før, skulde
jeg straks ha gjort det om.» Det rykket i ansigtet paa
den vesle jenten, og direktøren trodde at hun vilde ta til
at graate, men i stedet sa hun: «Jeg vilde spørge om jeg
faar fortælle direktøren noget om lille Mads.» — «Jeg har
alt hørt det,» sa direktøren paa sin vanlige stille og venlige
maate; «du maa ikke tro at jeg ikke synes synd i dig; jeg
vil bare det som er det bedste.» Da rettet Aase gaasepike
sig en gang til og sa med klar røst: «Alt siden lille Mads
var ni aar, har han ikke hat far eller mor; han har
maattet forsørge sig selv. Han har holdt sig for god til at
tigge om saa meget som et maal mat; han har altid villet
betale for sig; han sa bestandig at det gik ikke an for en
kar at tigge; han har gaat omkring paa- landet og kjøpt
op egg og smør, og han skjøttet opkjopene like bra som en
gammel kjøbmand; han slarvet aldrig bort noget, og aldrig
stak han noget unda, ikke saa meget som en øre; han gav
mig alt. Lille Mads hadde sit arbeide med sig ute paa
marken naar han gik og gjætte gjæssene, og var likesaa
flittig som om han hadde været en gammel kar. Bond erne
nede i Skaane pleide at sende store penger med lille Mads
naar han gik mellem gaarden e, for de visste at de kunde
lite paa ham som paa sig selv; saa det er ikke rigtig at
sitre at lille Mads bare var et barn; for det findes ikke
O ’
mange store — —.»
Direktøren stod og saa i gulvet, uten at en muskel
rorte sig i hans ansigt, og Aase gaasepike stanset; hun
trodde det ikke kunde nytte noget alt sammen. Da hun
var hjemme, syntes hun at hun hadde saa meget at sige
om lille Mads; men nu syntes hun at det var saa litet.
Hvorledes skulde hun kunne faa direktøren til at forstaa at
lille Mads fortjente at begraves med samme broder som en
voksen? «Men naar jeg nu vil koste det selv alt
sammen?» sa Aase, og saa tidde hun igjen. Da løftet
direktøren hodet og saa Aase gaasepike ind i einene. Han
maalte og veide hende, som den maa kunne der har mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
