Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Fædrelandet - 124. Skarpskytter-Tore. For læseboken av H. Angell - 125. I grænseskog. For læseboken av H. Angell. Med billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Vi frøs slemt der ute paa grænsen. Om dagen braante
sneen saa den var som et skum, vi blev vaate til knæs og høit
paa laar; men om kvelden og natten var det smeldende koldt, da
frøs fillerne næsten fast til sgtterne Skotoiet var det snart rent
leit med. Vi bandt alle slags skindfiller om fotterne ·—— der var
dem som satte vidje om ankelen for at holde alt sammen. Kapper
hadde vi ikke, vi menige, og teltene, de blev laget til skjorter og
lakener til lasarettene. Vi laget os barhytter, og de var ikke
saa værst.
· Med maten var det nu rent ilde. Ofte var det bare umalt
havre vi sik. Vi mol den paa haandkvern og kokte os suppe, grøt,
eller bakte et slags kake av melet. Torfisk fik vi ogsaa av og til;
den banket vi mot en sten og aat den oftest som den var. Men
aldrig hørtes nogen klage; enhver visste, at slet soldatene ondt,
saa hadde de som hjemme sat, det værre og ikke bedre. De maatte
nok ta til barkemelet hver gang vi soldater tok til med heste-
havren. ( —
Saa var det den 25de april Da stod skarpskytterne helt
fremme ved Utneset, en plads ved Flisa, bare en fjerding fra
grænsen. ’ Vi stod paa yttetste post. Det var tidlig om morgenen
i graalysningen, jeg sat netop og halvsov, da løitnanten vor rustet
i mig og saa slik paa mig at jeg blev lys vaaken i samme blinken
»Torel spænd paa dig skiene dine,« sa han; ,,du maa til Bjorneby,
og det saa fort du kan. Nu har vi svenskerne her for alvor.«
Saa skrev han noget paa en papirlap. ",,Spring til oberst Staf-
feldt med den, — det gjælder liv eller død for mange nu. Vis
hvad du duger til, Torel«
125. I grænseskog.
Og Tore f6r. Om det saa skulde koste ham livet, saa
skulde brevet frem, og det fortere end nogen anden mand
kunde klare det. Han knappet trøien op. Den var
gammel og slitt, hadde lap paa lap, var revnet baade her og
der. — Slik var den norske soldatuniform da vi begyndte
den lange krig som først sluttet i 1814 —. Under trøien
saa en striskjorten, og ellers ind paa den bare barm.
Han stupte næsten ved trappen paa Bjørneby, da han
Braane·: smelte. «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
