Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Blade av arbeidets bok - 135. Farveren paa Jæren. Efter Jonas Dahl. Med to billeder - 136. Lodsen paa Finmarksvidden. For læseboken av g. g. Med billede efter fotografi ved fotograf Wilse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fossen sagt: «Er du der, Ole Nielsen? Nu har jeg ligget
og ventet paa dig i 100 aar.» Det var Aalgaardfossen.
Den kjøpte han, og flyttet dit bort; 2 maskiner, 1
spinde-stol, 5 arbeidskarer, det var flytningen. Og saa Niels
Nielsen, sønnen. Nu er det 500 mand som arbeider der.
For 7—800000 kroner sælger Aalgaard fabrikker om aaret,
og fire sønner styrer. De har været i Sverige, i Danmark,
i Tyskland, i England, ja i Amerika, for at se og lære.
Niels har spinderiet, Hans farveriet, og Torvald
underavdelingen for flaneller. Og kjække, flinke koner har de, av
Jærens gjæveste gamle ætter. Og nu er guttene til Niels
ogsaa med. Av maskiner vrimler det: karde-og spolemaskiner,
spindemaskiner i mængdevis, vævstoler, vaske- og
valse-maskiner, overskjæringsmasldner o. s. v. Over 100
vævstoler er det i væveriet, den store murbygningen. Og alt
dette oppe i en avlægs Jær-bygd i mindre end tredive aar.
De har været haarde halser, disse Nielsenguttene.
«Jeg sat ved siden av Niels Nielsen ved middagsbordet,
engang jeg var hans gjest,» har Jonas Dahl fortalt mig; «han
ved den ene ende av bordet, hans hustru ved den anden,
og imellem dem ugifte arbeidere; de gifte kommer i egne
hus og faar sit eget jordstykke. Til grøten fik vi saft med
hele kirsebær i. «Vil De se hvorledes vi jærbuer spiser
kirsebær?» spurte verten. Saa tok han en mundfuld bær
og knaste dem mellem tænderne — like godt med
for-tænder som jæksler; malt blev de, og ned gik de, ske paa
ske, fint og jevnt.»
Men i hver eneste norsk by sælges nu Aalgaards
dress-tcier, kjoletøier og flaneller, og tusener av mennesker gaar
klædd som din far i den lune saueuld fra Jærbygden, farvet der
hvor engang Ole Nielsen milevis bar indigosækken paa sin ryg
over Jærens lyngheier.
136. Lodsen paaFinmarksviddem s.
J susende fart, saa snekavet stod høit tilveirs, svingte en finn
med pulk og ren om havehjornet og ut over den lyse, hvite·preste·
gaards tun i Kautokeinoz han hadde dagen i forveien skysset presten
Flanel’ (flouel): tyndt toi, oftest ar uld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
