Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Blade av arbeidets bok - 137. Sylfest Saude. For læseboken av Jonas Dahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
Og veiret vals, og fra Fanaraak
det skummet med kvite skavler·
Borken neri til buken sokk,
og Sylfest blaaser og kravler.
Kunde han naa til Herrevad
og ind i den gamle bu,
da vilde han Sylfest vcere glad
med sine halvfjerde tju.
Men driverne de blev hoge som hus,
og drevet som ilden sved.
Da sukket han Sylfest i storm og sus:
,,Ska’ her eg setta tel«
Saa klappet han Borken, om og var,
og saa sig længe om.
Saa — stak han sin hest, og op den skar
og berget sig i dens vom.
si-
sk " P
Stormen duret i dage tre,
og dglen han ottest fare;
han maatte efter sogningen se,
og skiene de var snare.
Strok tilfjelds — og med varaski,
om noget der var at fragte.
Fandt de Sylfest foran sit hi,
han hilste dem saa sagte.
Fandt de Sylfest foran sit hi
— han skulde ikke den gang dø —
fulgte ham Herrevads-bu forbi
og ned til Turtegrø.
Kjwrringen stod paa Saude-trammen
og saa ham komme saa bar.
Kjckrringen slog sine hænder sammen,
—- og graaten hende tar.
Fanaraaken er et fjeld like østensor Turtegro. -—— Herrevad: et
gammelt steinlceger midt paa Sognefjeldet. — Ottest: være ræd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
