Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gaat i nordøstlig retning istedenfor mot vest. Mens jeg
grundet paa 0111 jeg sladde bli her til solen stod op, eller
forsøke paa at finde tilbake til dammen, opdaget jeg til
min usigelige glæde paa denne side av vandet skimtet av
en ild mellem trærne. Jeg ilte avsteil, men erfarte snart
at den var fjernere end den i begyndelsen syntes; ti efter
at ha gaat en halv fjerdingvei saa jeg mig skilt fra den
ved en dyp dal. Da jeg med megen moie hadde banet mig
vei mellem det kaos av vindfald som opfyldte dette ulænde,
og var kommet opad den borteste li, maatte jeg endnu
gaa et drygt stykke hen gjennom en aapen, høilændt furumo,
hvor trærne stod i rader som ranke soiler, og hvor jorden
gav klang under mine skridt. Ved randen av den silret en
liten bæk, hvor or og gran igjen sakte at hævde sin plads,
og paa en liten grøn plet i heldbakken paa den anden side
av denne bæk blusset og brændte et stort baal, som vidt
og bredt kastet et rodt skjær bort imellem stammerne. Foran
ilden sat en mørk skikkelse, som paa grund av sin stilling
mellem mig og det flammende baal syntes at være av en
aldeles overnaturlig størrelse. Krokskogens gamle røver-
historier for mig pludselig gjenuetn hodet, og jeg var et
øieblik i begrep med at løpe min vei; men da jeg fik øie
paa barhytten ved ilden, de to karer som sat foran den, og
de mange okser som var fasthugget i stubben ved siden av
en fældet furu, blev det mig klart at det var tømmerhug-
gere. Den gamle talte; jeg saa hans mørke skikkelse be-
væge læberne; sin korte pipe holdt han i haanden, kun av
og til førte han den til munden, for ved nogen sterkere
drag at holde ilden ved like. Da jeg nærmet mig, var enten
historien ute, eller ogsaa blev han avbrutt; ti han gjorde
et tak ned i den glødende aske med pipen, røkte i
ett væk, og syntes opinerksomt at høre hvad en fjerde
mand, som nu kom til, hadde at sige. Denne person maatte
ogsaa høre til selskapet — han kom uten lue, kun iført en
lang islandsk bundingstrøie, med en bøtte vand fra bækken;
det var en stor rødlmaret slusk. Han saa forskræmt ut.
Kaos: «ordnet massr. — Ulænde: uveisom skog eller mark. —
Hoilændt furumo: furumo som ligger lioit. — B u n d inga t ro i«:
Btrikket uldtroie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
