Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
barn, hvem sender dig ul i el saadanl veir?» spurte mor,
loste det vaate tørklæ av hende og gned hendes smaa røde
hænder meliem sine. — «Far og mor er borte,» svarte piken,
«og saa mente Sara det varbedstjeg reiste lier ind straks.»
«Borte?» Mor stanset med avklædningen. Det var
klart at piken ikke vet visste hvad ordet betydde. Hun
hadde saa ofte hort tale om at folk blev borte paa sjoen,
hun hadde vel nu ogsaa hort del samme om foraddrene,
og sa del mekanisk efter. «Gi folkene noget varmt al
drikke.» sa far, som nu kom ind. Hans ansigt var aske-
griat, hans slemme lod lor og hæs. Husjomfruen gik ul,
og mor byttet i taushet paa den lille, men jeg saa hendes
hænder skalv. Hun vekslet et blik med far, hvorpaa han
gik ut igjen. E11 stund efter sat den lille pike tør og varm
i nde ved ovnen og drak te av en stor blaablomslrel kop.
Mor spurte hende om et og andet, om hun ikke hadde
værel bange, og saadanl. Nei, del hadde hun ikke været.
«Naar Hans — drengen — er med, er del ikke farlig,» sa
hun. «Vinden kastet heller ikke,» la hun til, klokt og
erfarent, og med el stille, alvorsfuldt, næslen prøvcl utlrvk
i sil ansigt. Man kunde forslaa hun var helbefarcn saa
liten hun var. Hun var stille den hele allen, men ikke
just bedrovet. Men om aftenen, da hun skulde læggtt sig,
hadde hun, fortalte mor, med elt begyndt at gra a te; del
syntes pludselig at være gaat op for hende hvad det vilde
sige at hendes forældre «var blit borte» paa hin kirkefærd
da bare en hvælvet baat kom hjem.
Delle var mit første mote med Elina Holt, og nu kan
jeg ikke opleve et uvcir uten al denne aften slaar lys
levende i mil minde: .leg ser de to brune ansigter under
svdvestene dukke frem av mørket og føre ulykkesbud til
gaards, og fremfor all den lille vaate lyse pike, med sine
blaa øine og sin betænksomme tale. Kristian Kister.
34. Den gamle professor.
Del store vægurcl i pikekammeret slog tre slag. Del
var signalet den hadde ventet paa, gamle «Mucius». Lang-
M ekanisk: viljeløst, uten tanke. — IXe 1 bef;tren: fuldlært.
matros. — Mucius, et latinsk navn; lier spokefuklt om katten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
