Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sjømænd, norske kunstnere, Norges hele folk, alt ligger
Lans kjerte nær.
Wergeland rar skapt til kamp, og trivdes i den. Men
dermed er ikke sagt at lian var usaarlig; saarene kunde
nok verke, men ogsaa gro. Han var ikke den mand som
sat og ruget over sit nag.
Wergelands lysthus (i Damstrædet ur. 1).
Han siger i det digt som lian har kaldt Mig Selv:
J e g i slet lune, Morgenblad! jeg som knu beliover et glimt av solen
for at briste i cn hai latter, av en glæde jeg ikke kan forklare mig
Naar jeg lugler ti! et grønt blad, glemmer jeg bedovet
fattigdom, rigdom, fiender og venner.
Min kats stryken mot mit kind utglatter alle hjertesaar;
i min hunds eie stenker jeg mine sorger som i en dyp lirøml.
Jeg hate? Naar en fugl flyver over mit hode, er mit hat fluks tusen
alen borte.
Det flyter hen med sneen, det gaar med dc første bølger fra land og
langt ut i havet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
