Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sa Karl Johan leende, og stak papiret i sin portefølje, med
nye naadestilsagn.
I 1830 var Wergeland i Stockholm, og hadde foretræde
for kongen. Karl Johan tok meget vel imot ham, og
gjentok sinc lofter, fortæller Wergeland, «dersom jeg opførte
mig fornuftig.
Men naar har
jeg gjort det?
Aldrig, at slutte
av disse skisser
og bekj endelser;
og her maa jeg
lægge den
bekj endelse til, at
min far hadde
stor ret da han
skrev paa
titel-bladet til en av
mine farcer: «De
sidste kloke, farce
av den allersidst
kloke, Henrik
W ergeland.» —
Han blev den
Karl Johan. gamle. Allikevel
blev han mottat
paa det bedste i 1835. Kongen roste hans aandsgaver.
Wergeland svarte at det lot ikke til de tjente ham til anbefaling.
«Dog er det ikke min største feil at jeg har et hode, men
at jeg har et hjerte.» Smilende svarte kongen: «Jeg vil
tro det; men fornuften maa lede lijertet> — «Ikke altid,
Sire.» — «Sandt, sandt, monsieur Wergeland! Ingen stor
handling uten lidenskap.»
Det gik igjen’tre aar. Henrik Wergeland hadde været
endnu mindre fornuftig end nogensinde. Kongen var en-
Porteføl’je: brevtaske. — Skisse: uttest til et maleri, et skrift
o. 1. Brukes ogsaa om en skildring eller fortelling som ved sin korthet
minder om et utkast.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
