Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De blev forsonet paa Wergelands sykeleie. Og blandt
dem som var med at reise det mindesmerke som staar paa
Eidsvoldspladsen, var ogsaa. Ludvig Kristensen Daa.
Nu lægger vi ingen vegt paa at Henrik Wergeland fik
200 daler om aaret av Karl Johan. Vigtigwe er det at
O o
hans venskap for kongen har git os nogen av hans deiligste
digte. Mens Karl Johan var syk, skrev han Kongen lider,
og paa hans begravelsesdag:
Forgjæves skal kapel og kiste
sig lukke over Karl Johan;
ti døden ei og graven vriste
lians træk ifra mit hjerte kan.
Der luer end hans kjække oie
i min erindrings dype grund,
der skinner panden end, den hoie
og smilet leker om hans mund.
La landets klokkeklang forstumme,
mit hjerte dog for ham skal slaa,
saa længe blod dets kamre rumme,
saa længe mine pulser gaa!
La verden sine klæder vende
fra sort til purpur og skarlag,
mit hjerte vil dog ikke ende
for Karl Johan sin sorgedag. *
5. Wergelands dødsleie.
Det var oin vauren 1844 at Wergelands helbred fik sit.
banesaar. X et brev til en ven1 fort adler han selv
hvorledes det gik til: «Jeg fik min knæk ved at ta efter din
vane. Morten, at ville prale med blaastripete
shiiiings-skjorter. Jeg hadde nemlig til Iste mai ordinert opliør av
ovns-ilæg i mit med et par alen tykke murer omgivne
kontorværelse, — kommer skumsvedt op, glemmer, at
værelset var uten varme, kaster frakken av for at sitte i min
blaa skjorte. Efter en times tid eller saa har jog min
knæk. Nummer to fik jeg 17de mai, da jeg endelig skulde
kjøre til byen for at se paa processionen.» — Forunderlig
og rørende! Han som horte vaaren til, og som hadde taalt
den saa godt, han skulde nu falde fordi han et øieblik
glemte at det bare var vaar.
Men med egen tomt og med eget hjem st røvde han til
det sidste. Først hadde han bygget sig et hus i kanten av
Slotsparken, som nylig var anlagt. Han bygde det over en
fjeldgrptte; utenfor la han et slags have, og man kunde i
1 Morten Kildal i Senjen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
