Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reiste sig da iblandt dem op
mand saa høi at de alle vek,
ingen ham naadde til aksel.
Nu sl og han h ætten av.
Guldhjelm bar han, kaapen
skinte av høit skarlagen,
sverdet hang sterkt ved siden,
haanden vugget et spyd.
Maanen gik frem i den samme
stund,
løftet sin gule lygte,
lyste ham i hans anlet,
viste det frem, og gik.
Vildt skrek folket, trak sine
sverd:
* Arnljot Gelline, ja, han selv!
Varg i veum, hvad vil dn her?
Længes du ind til Hel?»
Sverdene saug og skjolde klang,
folk brøt paa som en elve-strøm ;
fast stod end Gelline,
ropte frem over dem:
«Mange med brynjer dækkede
m se nd
fulgte mig hit til jemters ting;
rolig, godt folk, jeg vil tale;
siden er tid til slag.»
Tor lagmand reiser sig. Odin rnaa være blit avfældig
nu, siger han. naar groveste ugjerningsmand skal faa staa
her paa fredlyst ting. Med skjælvende haand tar han den
gamle lovbok og gaar. Bønderne staar en kort stund bøiet
og trykket, drar saa sine sverd og farer mot Arnljot.
Arnljot Gelline motte
rolig, med likblek mine,
æsket lyd og sa:
«La mig faa tale først!» —
Men paa et vink av hans liøire
haand
kastet de som stod ham næst
kufterne av; da saas der
brynjer og blanke sverd.
Ret som naar lynet svinger
uventet foran vindvet en kveld,
blev det i laget stille;
hvert av hans ord blev hørt.
Han mindte om hvad han hadde lidt av jemterne. En
stormfuld vinternat var de drat med blus gjennem
skogen frem til hans fars bjelkehus og hadde brændt ham
Lygte: logt. — Det gammelnorske vé betyder helligdom, offersted;
ogsaa den iudhegnede tingplads var on helligdom, hvor der ikke maatte
utgydes blod eller oves nogen anden vanliellig handling. Den som kramket
helligdommen, om ogsaa bare ved et voldsomt indbrud, kaldtes varg i veum,
uiv i helligdom, og var fredløs. — Ilel, Lokcs datter, raadde i
Helheim; til hende skolde alle feige eller ugjerningsmænd komme efter
døden, mens de tapre, som faldt i striden (einherjer), kom til Odin i
Valhall for fremdeles at ove sig i kamp til ragnarok (verdens undergang).
Rolffen; Ltesebol* for folkeskolen. V. «Byuctfnve*. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
