Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haaret rikt rundt hjelmen
faldt over akselbredden;
høit hans anlet, fager
høvdingegang og lader.
Hirden vendte sig ved haD?
komme.
Gjennem hele hæren
ingen hans aksel naadde,
op de saa med undren,
alle til side vek de.
Nu han stanset foran kongen:
«Hil dig, folke-fører!
Her for din fot jeg knæler,
gir mig ganske til dig.
Gaven du ei foragte.
skjønt jeg kommer sent og ene.»
Kongen smilte, sagde:
«Er du ei Arnljot Gelline?
Bud og sending fra dig
fik jeg med dem du frelste.
Ventet har jeg længe paa dig.»
Arnljot kongen svarte;
«Erend jeg ikke hadde,
veien fandt jeg ikke
før i et syn jeg saa dig
gaa forbi som lys fra østen.»
Kongen smilte, sagde:
«Kommer du nu til daaben,
træt av egen styrke,
nordfolkets største kjæmpe,
da er dette fagert jertegn.»
Arnljot kongen svarte:
«Nei kun til dig jeg kommer.
Dig vil jeg tjene, konge,
dig vi! jeg ene tro paa.
Det som hittil bar, er brustet.»
Kongen smilte, sagde:
«Jeg tror paa Jesus Kristusl»
Arnljot kongen svarte:
«Det skal os ikke skille;
den du tror paa, ham jeg
tror paa.»
Kongen smilte, sagde;
«Dn som kom sidst av alle,
du gaar først imorgen,
foran mit kongemerke I»
Arnljot reiste sig og sagde:
«Tretti aar er ledne
siden min broder Vikar
forrest stod ved Svolder
att hos din frænde Olav.
D*>r som der faldt først, var
Vikar.»
Hs!e hirden løftet
undrende rop; de mindtes
ætten og dens skjæbno;
syntes i Vikars utgang
ane den som Arnljot ønsket.
Mens nu fienden saaes
samle sig i det fjerne,
førte fromme konge
lære om liv av døden.
Underet sken for Arnljots øie.
Lader: adfærd, gang og holdning o. 8. v. — Dem du frolste: to
mænd som kong Olav engang hadde sendt til Jemteland for at krave
skat. og som jemterne vilde ofre til guderne. Om hvorledes Arnljot
Gelline frelste dem, er fortalt i digtets første sang, og hos Snorre i
kap. 161. — Da er dette fagert jertegn, det vil sige: da er dette
et stort under.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
