Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den dagen Sara sa farvel til pollen og svanerne, gik
liende sent av minde. — Tidlig fra morgen gjorde hun sig
færdig til turen og pakket eiendelene sine. Silketorklæet
og sjalet efter moren og den sorte kordeskjolen, som var
blit om sydd til hende, la hun pent ned i bommen og bredde
en haandduk over. Men brys.tnaalen og speilglasset og den
fine, nydelige godlugtsaapen, som moren liadde været sters
ra‘d om, gjemte hun i læddiken med sine egne sinaatøler.
Et par postelinskopper og en glasasjet stak hun mellom
sjalet og kjolen og laa ste bommen. Besten av
klæsplag-gene sanket hun i bylt.
Saa tutlet hun ned til våndet, Svanerne var blit sky
av alt traakket med fremmedfolk som var tilllyttet pladsen;
men hende kjendte de, og kom da, hun lokket dem med
frbkostniaten sin. Selv var hun ikke god for at faa tuggen
ned, saa de kunde ha den avskedsbiten. ■■
Fremmedkjærrinsjen fulgte et stykke paa vei og bar
bommen. Ved skilsmissen bad hun Sara skikke sig vel og
Vorherre være med liende, Sara bandt bylten paa ryggen
og tok bommen i næveu og ruslet videre. Men taarerne
stridrandt, og gjerne liadde liun delt lod med han Jakob og
moren der de laa. Det var lydt i tuften og blikstille og
graaslør for solen.
Før middagstid hadde hun naadd bakkeme ovenom
prestegaardéii. Du verden, for nogei. gilde hus! En, to,
tre, fire — hvert til sit bruk, tænkte hun, - Den lange
rodinalte bygningen var almuestne og borgstue, og der inde
hadde hun været for mange aar tilbake, engang hun fik
lov av moren at bli med til kirken. Og den store hvitmalte
med gronne blomster opefter panelingen og stor hage paa
fremsiden, det var stuebygningen, og saa var det fjoset og
stabburet. Men den bitte lille der i liagehjørnet med toi til
tak — den som barnene lekte sig ved — hvad var det for
et hus? Og det der med blauk netgare omkring, det var
kanské for hønsene. — Men allergildest var kirken, som den
laa for sig selv paa bakkekammen med kirkegaarden bortenom.
Kord ps: et slags uWløi. — Toler: smaating. — Post.el in:
porselæn. — Tugge: bit, mundfuid. — Ko rgstue (utt. barstué), hev:
tjenerstui’. — Ga r r* (garde): nidhegnin#.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
