Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og langs den lange kyst gik havet og smøg
kjærtegnende som en kat ind mellem skjærene. Hvor skummet
kunde sprøite og koke i vinterstormene, der gled nu grønne
smaabølger ut og ind. Det store, blaa, solbelyste hav sluttet
saa smilende varmt om det gamle barske land som om de
aldrig hadde været uvenner. Alexander L. Kielland.
21. Naar graagaasen farer.
Under den store, enslige rogn oppaa bakken straks
søndenfor gaarden stod Ivar med begge hænder dypt nede
i bukselommerne og saa ut over dalen og op paa himmelen
i syd.
Det var hel vaar i luften. Sneen var krøpet bort
bakom hver liten lielding mot nord og langt op mot
li-kanten, paa hver sydhelding og bortover de lange akrer
var det bart, og jorden dampet under den milde sol.
Skjæ-verne skvatret endnu vinterkoldt oppi det lille granholt,
men bortefter akrene gik kraakerne alvorlige, løftet
vin-gerne, som det var for varmt, og fraa&set i alt det kryp
som solen narret frem; langs plogfurerne — Per Madslien
prøvde allerede at sætte plogen i sorbakken — gik
lin-erlerne, de egte vaarfugler, og kvitret og vippet med halen.
Trærne stod med nid ne knopper, som endnu ikke var brustne,
og langs åkerreinene stak en og anden liten gul, lubben
blomst op; nede fra haugene nederst i jordet lod en grov
kobjelde med blanding av den rappe, fine klang av
smaa-kreaturenes bjelder, og gjennom det hele skar en enkelt,
lang, melankolsk tone av en seljedoite — gjætergutten hadde
nok alt fundet en selje som slap barken. Luften var fuld
av alle slags lyd, som blandet sig til en eneste stor
vaar-stemning, — farverne var fattige og vinterlige med skarpe
grænser, til de tapte sig i hvitt ovenfor granlinjen helt
oppe paa li-kanten. Det var stille i luften og fugtiglunt
i stilheten; men kom der et vindgufs, var det isende koldt
og vinterlig.
Ivar hauket nedover, gjætergutten svarte, og tok
i det samme en lang, dragende tone paa sin floite. Det var
saa lokkende, slik uro i al ting, umulig at staa stilte og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
