Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar krattet tyngedes ved dens fot
av sneens vegt, saa den kruinbøiet stod,
da rakte den op sine arme
som midt i sommerens varme.
Om vaar, naar livet vii vaakne op,
og stormstøt raser fra fj eldet,
da bøier sig ydmyg ungtræets top,
selv inaalfør gran vorder fældet;
men da min gamle, min kjære ek
staar ret og rank i den vilde lek,
med knudrete arm mot veiret, —
og hittil saa har den seiret.
Det volder to ting: Først har den sin rot
slaat dypt i klippernes revne, —
se, derav fanger den magt og mod
at staa i det barske stevne.
Og dernæst op imot lysets glans
den løfter stadig kvistenes krans,
og drikker fra oven saften,
lyset, livet og kraften.
Gud unde hver prest som kommer her,
at staa saa rolig og mægtig!
Mig unde han, gamle mester kjær,
at se paa dig ret andægtig!
Ja, lær mig trods sneens tyngende lag
at løfte mot himlen dag for dag
i bønnen utbredte hænder,
saa vinterdvalen dog ender I
Men glider og lider det frem mot vaar
langs iCrøderens tause strande,
og f or aar sbu det i vindstøt gaar
og pisker de rørte vande,
Maalfor: som holder maal. — Fange: faa. — Vers & og 6:
I,ær mig at bede freidig, om det er aandelig kuldo og vinterdvale
over min menigbct; lær mig at staa rolig og sindig, om den
annde-lige vaar i menigheten skulde komme med voldsomhet og ntskeielser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
