Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Mi enesle gud; lian er haard, men han er bra, — og han
er sterk. Husk paa det, gutter, — han er sterk. Og han
er ikke uvillig til at gi en haandsrækning, slet ikke. La
os saa begynde!»
Og vi begyndte. Nu skulde de ha været her, alle de
som skrev. Hele byen skulde ha været her, biskopen
skulde ha været her. Slik som vi kunde del!
«Jeg synes dere er flinke, jeg,» sa «Manen»; «jeg
synes dere er flinke. Nu sidemanden.»
Men sidemanden var «Bollen».
«Bollen» var et uheldig eksemplar. At han var rund
som en bolle, det kunde han m a aske ikke hjælpe for,
skjønt han spiste i alle friminutter og i alle «le timer det
gik an. Værre var det at han gik i bluse, «Jet var under
klassens værdighet; blusen krøp desuten op paa alle
kanter, der var store tomme poser baade paa ryggen og paa
brystet. Undtagen naar de hadde hat selskaper hjemme
hos hans foræidre. For da kom «Bollen» paa skolen med
blusen fuld av levninger og hjernen blankende tom. Og
nu hadde de hat se 1 ska p.
«Bollen» kunde ingen ting, kunde ikke oversætte et
enesle græsk ord — i sin skræk grep han til den trykte
oversættelse, og tumlet noksaa behændig med den. Rektoren
nikket fornøiet; det var jo godt, delte ogsaa. Men hvad den
blinde ikke kunde se, det hadde hans elever straks opdagel;
rasende, lynende gutteøine luet mot synderen, knyllede
næver blev rystet i luften.
Han var ikke kommet langt før han lik et vældig
puf i den venstre side, som bragte en pære til at stikke
halsen frem i aapningen mellem to bluseknapper; saa et
puf fra hoire sidemand; pæren dukket under, og hjørnet
av en toskillingskake boret sig ut. Oversættelsen faldt paa
gulvet. Han vilde ta den op, men hans tykke armer blev
holdt fast og knepel saa han var nær ved al skrike.
«Nu?» sa rektoren. «Det var jo godt dette, Jørgen.
Du ogsaa, det kan jeg like. Nu videre.» Men der kom
jkke et or<*- «Hvad er det du ikke forstaar?» Det viste
sig al være alt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
