Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
falder, om spekulationer og fallitter. Og hver gaar hjem
paa sit kontor for at tænke over det han har hort, og handle
derefter.
En dag — det er bare nogen faa aar siden — bølget
et vældig tog med faner og klingende spil over kanalens
bro, forbi det gamle slottet, henimot Kjøbenliavns børs.
Terrassen var sort av mennesker. Ved dens fot, mellem grønne
trær, var en billedstøtte reist. Reist, men ikke avdækket.
Der var billedstøtter for, men det var av gamle græske
guder — av Poseidon, havets gud, og av Hermes, handelens.
Den skikkelse som viste sig da dækket faldt, var intet
gudebitlede. En dansk kjøbmand var det, slet og ret, som
stod der i bronse og med sit rolige og faste blik saa ut
over de tusener av mennesker. De jublet imot ham disse
tusener. De kjendte ham jo alle. Her hadde han hat sin
daglige gang. Slik som han stod der, med frak og hat,
med sit kloke ansigt — hurtig og slagfærdig — hadde de
danske børsmænd set ham naar noget nyt skulde frem,
naar han, høvdingen, samlet dem til det som ikke é n
mand kunde gjøre.
Carl Fredrik Tietgen, Danmarks største kjøbmand, var
det som stod der. Ikke den rikeste, men den som hadde
gjort sit land rikest. En snekkersøn fra Odense var det
— han som hadde staat og set op mot de lyse vinduer i
prinsens slot.
La os følge ham paa veien fra huset paa billedet tii
der hvor han nu staar.
Lærling.
Det var ikke længe de Hk gaa haand i haand, den
lille Carl Fredrik og hans mor. Hun lærte kokekunsten i
prinsens kjøkken og blev saa vertinde i klubben, hvor der
vanket embedsmænd og officerer og hoffets fine herrer.
I bakgaarden hadde snekker Tietgen sit verksted.
Inderst inde i denne bakgaarden gjemte gutten sig den dag
han fik sin første store sorg. Hans mor var dod; hulkende
gik han frem og tilbake der inde. De skulde ikke se det
de fine folkene oppe i klubben. Og saa gjemte han hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
