Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han hadde været i Manchester i to aar, skrev han hjem
til et dansk blad artikler om bankvæsenet i England.
Dagen igjennem borte han jernbanetogene fløite.
Damp-skibe gik fra Hull og Liverpool utover den vide verden.
Hjemme i Danmark hadde de en jernbane, et par banker,
fem—seks dampskibe. Han tænkte ikke som saa mange
vilde ha tænkt: «Tilbake til dette stakkars lille landet hvor
de ingenting har, vil jeg ikke.» Han tænkte snarere:
«Jeg vil hjem og skaffe dem mere.»
Mesteren.
Og han kom hjem. Og der hjemme saa de snart at den
umje manden var ikke som andre un<re mænd. Han blev direk-
o o
tor for Privatbanken i Kjobenhavn. I et ulykkens aar blev han
det, i 1857, et aar som endnu mindes i to verdensdele. I det
aaret stanset ni hundrede store amerikanske banker og
forretninger, og uveiret gik over til Europa, til Tyskland, Danmark,
Norge. I Hamburg var der dengang et dygtig og mægtig
handelshus, huset Pontoppidan. Det handlet saa at sige med
hele Danmark. Og dette hus holdt paa at gaa fallit. Men
skedde det, saa vilde stormen først for alvor herje Tietgens
fædreland, forlis i hundredevis vilde sporges, forlis av
formue, tillid, ære, borgerlig lykke. Den Danske Nationalbank
tænkte nok paa at hjælpe her, men var ræd. Saa sendte
danske kjøbmænd den unge direktøren for Privatbanken
over til Hamburg, for at se om hjælp kunde nytte. Samme
kvelden han var kommet, kastet Tietgen sig over høkerne
og papirene paa Pontoppidans kontor. Hvert minut var
kostbart. Næste formiddag maatte hjælpen være der.
Tietgen arbeidet med feberagtig hast. Han visste han var
ikke den eneste som sat uten søvn den natten. Kl. Val ]
skimtet han frelsen. Kl. 2 telegraferte han : «Der trænges
1 million mark. Saa kan Pontoppidan reddes.»
Og han blev reddet. Og de danske kjøbmænd med
ham. Men ikke straks. Angsten var kommet i blodet;
alle vilde ha laan, alle vilde ha penger. Der blev dannet
en offentlig laanekasse, og den danske stat la i denne
kassen 300 000 pund sterling, 5—G millioner kroner. Men
Hol/ten: Læsebok for folkeskolen. V. * By utgave* . 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
