Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI. Blade av naturens bok.
51. Elektricitet og telegraf.
I. Elektricitet.
Det er med elektriciteten som med dampen; den har
været der saa længe verden har staat, og folk har kjendt
den alt fra oldtiden av; men de har ikke kjendt den
til-sraorns, o(f derfor har de ikke kunnet bruke den. De trodde
O O ■ o
at det bare var no gen ting som kunde bli elektriske, glas
og harpiks for eksempel, og der gik aartusener for det blev
klart at alle ting kan bli
det. Forskjellen mellem
tingene er bare den at nogen
av dem holder paa
elektriciteten, derfor merkes det
at den er der; andre mister
den straks, derfor trodde
folk at den aldrig hadde
været der, og aldrig kunde
komme der.
Den mand som iik greie
paa dette, var Stefan Gray;
og nu forst kunde der være
mening i at lage elektricitet
Alessandro Volta. samle elektricitet; det
kan jo ikke nytte at samle
regnvand i en tonde som ingen bund har; for likesaa fort som
regnet kommer, vil det rende ned i jorden. Men nu hadde
de bund i tønden, nu visste de hvad soin holdt paa
elektriciteten, og hvad som ikke holdt paa den. Og nu blev
elektrisérmaskinen opfundet. De laget elektricitet ved at
dreie en glasskive rundt imellem nogen puter, og samlet
Gray, utt. gre1-, Stefan Gray var cngelskmand; lian var foilt 1670
og døde 173G. — Volta, født i Como i Italien 1745, dod 1827.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
