Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fængselets dør stængte. Alle de tusener som trængte at
tale med ham, var utestængt. Slik skulde han sitte
uvirksom resten av sit liv, i mørke, i ensomhet, i ørkesløs venten.
Aldrig se solen mere, aldrig se kjære ansigter mere!
Han boide sit hode dypere. «Min Gud, min Gud, livi
har du forlatt mig!» hvisket han i sin soi-g. «Ikke faa
fuldbringe sin gjerning! Ikke faa boie sit hode i døden
og sige: Herre, det er fnldbragt!»
Taarer piplet frem mellem hans hænder der lian sat;
skuldrene under den graa kappe bevæget sig i hikstende
ryk. Der var længe stille
i den dunkle, celle. Hans
Niolsen Hauge bad. Bad
til den Gud for hvem han
allerede som barn hadde
bøiet sig. Bad om lys i
mørket, om frelse fra synd
og fristelse, om trost i sin
store sjæJenod.
Da — med ett skalv
der ind til hans trætte
sanser et fjernt dirr av
toner. En livsalig klang, som
steg, vokste og til slut brast
ut som en jubel allevegne
fra. Det var julen somringtes
ind over den store stad.
Hans Nielsen Hauge sank ned paa sine knæ med
foldede hænder. Taarer styrtet ut av hans øine. Han
kjendte en usigelig lykke gjennembæve sig, som hørte han
himmerikes klokker der ute i det fjerne.
Gud hadde git ham svar. Julekveldens frelsende
budskap var kommet til ham i ensomheten. «Gud, du min
Gud!» mumlet han hen for sig. «Priset og takket være
du i al evighet!»
Og der ute fra hug klokkerne ind i festlig triumf, et
væld av toner utover den mørke by.
«Glædelig jul!» blev der sagt i tusen festoplyste hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
