Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stationen. Det er baade fint og stort hus det og, dækker
5 maal jord — eller rettere berg, for baade fabrik og boliger
hænger paa begge sider, helst paa bergknatter
Den gamle og den nye Rjukan.
Det er like ved Rjukanfossen. Den gamle fossen durer
og dundrer og vet ikke at den skal væk — rent væk, saa
der ikke blir andet igjen end et aapentjuv. Den er sandelig
ikke god nok, ikke kraftig nok; en ny skal komme i
stedet, en som falder med dobbelt magt paa turbinene dypt
nede.
Slik har ingeniørene styrt vandmængdert, at den kan
falde med hele sin vælde her.
Mosvandet opu tider vidden er den store vaudbehokler.
Fra dammen der oppe faar Muaneelven gaa sit naturlige lop, i
sit gamle leie, det forste stykke. Men saa lukker de den
inde i tunnelens inorke, en tunnel paa 4 kilometer. Og
ikke for er den kommet ut i dagen, ikke for har den faat
lov at brede sig i et bassæng, saa skal den ind ig.jen —
ikke i tunnel, men i de store jernrør som ligger nedover
bratte fjeldet, ti i tal, saa store at en mand kan staa ret
op og ned i dem. Fra dem falder vandet like paa skovlene
i Yemork. De er den nye Rjukan — sperret i jern og
tugtet til arbeide av menneskehaand. Hvert vandhjul der
nede i kraftstationen liar 14000 liestekræfter — de storste
Atlanterhavs-baater har ikke mer — og til hver turbin er
koblet en dynamo som lager elektrieitet. Er vaudkraften
fra Telemarks-vasdraget sterk og storslagen, saa blir den
elektriske strom som gaar fra Vemork til Saaheim og
trender flammen i ovnen der nede, ikke mindre i sit slags.
Vemork blir den storste kraftstation i Europa.
Det vil ogsaa bli en spændingens dag næste aar, den
dag da luken skal aapnes.
Da har Maaneelven avgit 250 tusen hestekræfter, og
naar selskapet nu næste aar (1011) tar den forste halvdel
derav i sin tjeneste, vil det allerede kunne fabrikere over
80 tusen ton salpeter om aaret, til en værdi av over 12
millioner kroner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
