Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r 7
det militære Væsen eller Uvæsen altid har
været mig en Vederstyggelighed; og i den
nyeste Tid ser jeg dog heldigvis ikke faa
saa vel Civile som Militære, der lige fra
Begyndelsen lade Skjægget vokse sin naturlige
Vækst.
I Skolen blev min Stilling efter omtrent
halvfjerde Aars F"orløb bestandig slettere og
slettere. Fordringerne voksede, og jeg kunde
ikke længer bevare Skinnet af at tilfredsstille
dem. Min Fader overraskede mig da en
Morgen i Februar 1827 med den mig højst
behagelige Underretning, at det var den sidste
Dag, jeg skulde gaa i Skole; fra den næste
Morgen af skulde jeg privat undervises for i
Oktober Aaret efter at blive Student, to Aar
før mine Klassekammerater. Lige som nogle
Gange før i Skolen besluttede jeg nu at stræbe
efter at indhente det Forsømte, for at kunne
naa mit nye Maal; men jeg følte snart, at jeg
var alt for langt tilbage og alt for uvant til
Arbejde. Jeg kom paa Parti med to
Jævnaldrende, der havde været i højere Klasser end
jeg i »Borgerdyden« og nu ikke stode nær saa
blottede for Kundskaber, men viste lige saa
liden Flid og Stadighed som jeg. De vare
begge gode Hoveder, bevandrede i den skjønne
Literatur, men letsindige og tøjlesløse. Uden
for de faa Timer hos vore Dimissorer og de
F. L. Liebenberg. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
