Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Dog Ét os trøster! Om end vor Fod
Vi ej fra Bogen tør flytte,
Vi have jo mangen Ven saa god,
Der er os til Glæde og Nytte;
Thi ville vi synge til deres Pris
Fn Sang fuldherlig at høre,
Et klangfuldt Drapa paa nordisk Vis,
Som kildre vil deres Øre.
Du gamle Liebenberg, ung i Sind,
Skjønt Haaret graaner om Kinden,
Du er af Hjertet saa blød og lind,
Bevægeligt er det som Hinden.
Den Unge du favner med kjærligt Mod,
Bli’r aldrig gal i Kalotten —
Ak, hvis du paa Penge lidt mer dig forstod,
Du kom ej saa ofte paa Potten!
Du tavse Adolf paa Alses 0,
Vi elske dig højt i Grunden;
Du Lighed har med en stille Sø,
Som bær en Vulkan paa Bunden.
Som Sneklokken er du af Følelse fin
Og blød, men ej kold som Sneen —
Ak, var du ej fuld af Bylder, dit Svin!
Eller ogsaa blot ej ved Armeen!
Du gjæve Ole, ha Krigsmand bold
Med Sabel og med Tornister,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
