Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
at en almindelig Dusdrikken var Følgen. Men
i Regelen ærgrede man sig den næste Morgen
over at være kommen til at staa paa saa
fortrolig en Fod med Halvfremmede og søgte ved
første givne Lejlighed at knibe tilbage i De’et.
Her var det anderledes. Man var lidt stolt
af at være bleven Du’s med en Mand, der
havde Navn og Anseelse i Literaturen. Alt
dette skete saa tidligt, at man, selv uden at
have nogen svag Hukommelse, i Regelen er
ganske uvidende om, naar det skete. Hvad
mit eget Bekjendtskab og Venskab med
Liebenberg angaar, da skjuler dets Oprindelse sig i
Tidernes yderste Mørke. Og dog husker jeg
dunkelt en Samtale med ham, som maa have
været en af mine første. Jeg var da 19 Aar,
havde skrevet en Afhandling om et
livsspørgsmaal og derfor faaet hvad der kaldtes »et meget
hæderligt Accessit«. Jeg var rasende derover.
Jeg gik til gamle Sibbern og spurgte ham,
hvorfor jeg ikke havde faaet Medaillen. Han
svarede mig: »Ja jeg var for at De skulde
have den, men Hauch havde Betænkeligheder.«
Jeg gik ud paa Frederiksberg til Hauch og
rettede samme Spørgsmaal til ham. Han svarte,
at han havde kæmpet som en Løve for at give
mig Medaillen, men Sibbern havde desværre
holdt igjen. Om Aftenen traf jeg Liebenberg
i Studenterforeningen og fortalte ham hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
