Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
sige Du til dig, saa er det som en Søn
siger Du til sin Fader. Dit Venskab er os
et Pant paa, at vi ikke ere uden Sammenhæng
med det Bedste i vor gamle Literatur, at vi
ikke ere vanslægtede fra de store Gamle. Du
knytter os til dem.
Ære være dine hvide Haar, gamle
Liebenberg!«
Mange Flere talte og roste mig, saa jeg maatte
blive baade rød og bleg. Jeg kunde kun med
et Par fattige Ord takke de Tilstedeværende,
som til Dels vare mig ganske fremmede, for al
deres Venlighed og Godhed, der gik saa langt
ud over hvad jeg fortjente.
Ved Theatrets Oehlenschlägersfest opførtes
Kiartan og Gudrun. Kort Tid før hørte jeg
af den Skuespiller, som skulde udføre Olaf
Paas Rolle, at man vilde beholde Scenen med
det antike Zevshoved og Spaadommen om
Thorvaldsen. Jeg raadede til at bortskære hele
Scenen, hvilket ogsaa skete. Men ved at
overvære Opførelsen fandt jeg, at Oluf Paas Parti
blev noget nær betydningsløst, naar han ikke
rives ud af sin Kunstner-Illusion, og at man
skulde have indskrænket sig til at stryge
Spaadommen (19 Linier), saaledes at Oluf gaar bort
med de Ord:
Min svage Haand kan ei tilbage drage dem.
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
