Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 45 —
Eøderaadskone:
Hanehønen fra Kristiania (en gammel liøne, som
børnene kalder „G-amla".)
Saaledes lyder stamtavlen ordret som min ældste
datter har forfattet den; jeg vil bare tilføie, at
„føder-aadskonen" havde faat navnet „Hanehønen", fordi hun
til vor store og dydsirede forfærdelse gol som en hane!
Slig en emanciperet dame var jo fælt at faa paa en
præstegaard; men naar bispen eller provsten var her,
saa lod vi som ingen ting, naar „Hanehønen" gol, og
— saa trodde de naturligvis, at det var hanen. Ellers
holdt vi, kan du vide, fingrene for ørene for at undgaa
at høre disse forargelige hønegal, der tar sig mindst
lige saa utækkeligt ud, som naar en dame røger cigaret.
Desværre var der megen uenighed i hønsesamfundet
indbyrdes; hvem ved, om det ikke var den emanciperede
høne med al sin galen om frihed og lighed, der havde
saaet tvedragtens frø iblandt dem? Yist er det, at de
danned tre partier, som maatte fodres hver for sig. Det
ene og mægtigste parti med hr. Brage i spidsen kaldte
vi „høire"; Hanehønen, som danned et yderliggaaende
parti for sig, og som alle de andre var sinte paa —
formodentlig fordi hun var lærd og ikke smuk — var
det „yderste venstre", mens nogle, som aldrig rigtig
vidste, i hvilket madfad de vilde havne, men løb som
forstyrrede snart til „høire" og snart til „venstre", blev
kaldt „de moderate".
Men tiltrods for alle disse partistridigheder, gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
