Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 52 —
Da kom engelen Gabriel og sa: „Du gode,
taknemmelige skabning, som vilde opofre dig for den busk,
du kaldte dit fædreland, fordi den har givet din
barndom ly, — vid, at Gud, som tager viljen i gjerningens
sted, vil, at dit modige lille bryst skal fra nu af være
dækket med skarlagenet af denne draabe af dit trofaste
blod, og du skal blive en af skogens fagreste, blive en
rose paa dens trærs grene". Og med disse ord strøg
engelen bloddraaben ud over hans bryst og dukk od
det saa til overflod ligesom til en daab i den deiligste
af roserne. „Du har grædt?" sa han ogsaa, da han
tik se taaren i dompappens øie. „Godt, behold da ogsaa
taarens glans".
Og fra den stund har dompappen de smukkeste øine
af alle fugle.
„Men Pipelipipipa?" sa dompappen.
„Bi lidt, fordi du tænker paa hende, saa vælg dig
endnu hvilke farver du vil af blomsterne her".
Den beskedne lille dompap syntes, det blev altfor
meget, men valgte sig til slut noget blaat fra
blaaklok-kerne til sine svingfjær og et par brede hvide baand om
livet fra liljerne.
„Men Pipelipipipa da?" spurgte dompappen igjen
bedrøvet.
„Nei, Pipelipipipa faar ingen skarlagensprydelse",
sa engelen halvt sint. „Hun skal være graa som før".
Men den, som blev forundret, var Pipelipipipa, da
hun saa sin mage komme saa prægtig tilbage som
Aske-ladden i guldrustningen. —
Dette vakre eventyret sad jeg og tænkte paa, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
