Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 73 —
Hvor Einar liavde lært kunsten fra, aned jeg
ikke-han var ligesom født med alle slige sportsgreier, let og
letvindt til at komme frem allesteder som en fugl. Jon
var ikke saa let i sine bevægelser, men saa udholdende!
Jeg tror, han kunde holdt paa i 14 dage rundt og rundt
paa samme flekken. Jon var fra nabogaarden og var
Einars skolekamerat og gode ven.
Igrunden laa det aldeles fortryllende til dette lille
tjernet, omgivet af deilige grantrær; og rundt vandet var
nogen store stener, aldeles overtrukket af en lakserød
mose, saa de blev til de nydeligste sofaer og stoler af
rød plysch. Og en stor fordel havde nu denne
skøite-banen: der skulde saa vist ikke være fare for at drukner
saa jeg kunde saa inderlig tryg gaa hjem og sætte mig
til at sy igjen.
Men saa ihærdig de drev paa derborte, ofte længe
efterat det var blit mørkt, saa jeg maatte bort og raabe
dem hjem.
Længe prøved de ogsaa at feie sneen bort, havde
laget sig limer af granbar derborte til det brug. Men
banen blev mindre og mindre, og snart var det bare et
rundt hul i midten, som de dreied sig om paa.
Senere kom ogsaa smaapigerne med og lærte sig
til at gaa paa skøiter derborte. Hvordan de fik plads
der alle, begriber jeg ikke; de var sommetider fire og
fem der paa en gang. Men mored sig gjorde de, for
vi hørte deres latter og jubel lang vei.
En blir saa nøisom heroppe i fjeldbygden, ser du.
Saa var det nogen gode venner inde i byen, som
havde hørt om denne skøiteløbningen deres og syntes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
