Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 89 —
spurgte dem rundt i alle hudene; kunde nogen levende
sjæl la være at blande alle,, det er—-ene" om hinanden da?
Men de stod da over slige timer ogsaa; og saa var
det al leken i friminutterne; det kunde nok lønne sig at
se at hitte rede paa al denne urimelige lærdommen bare
for friminutternes skyld.
Kom, saa gaar vi op og hører paa dem.
Det høres svært stilt ud derinde, mens vi staar i
gangen og slaar af os sneen med den sopelimen, som
staar der dels til det brug og dels til at jage væk
gjeterne med, som færdes om skolehuset hele dagen og
fylder skolestuen med en stram gjetelugt, naar de sætter
vinduerne op for at lufte, og som spiser op remnierne
paa skierne deres, om de prøver paa at sætte dem
igjen ude.
Lærerinden er alt kommet paa kathedret, skjønner
vi, ellers vilde der nok været anderledes leven og
skravlen derinde.
Vi aabner døren. Og op reiser de sig allesammen
baade jenter og gutter. De skal ligesom bukke gutterne;
men — neitak, noget saa rart som at bukke hele
ryggen, slig som disse bykarene gjør, det gjør de ikke!
Det er heller ikke greit med disse stive, stramme
frakkerne, som skrædderne bestandig syr saa trange, at faa
til disse myge, raske bukkene; men — snu hodet
bortover til døren og nikke fort og kort, først bagover og
saa fremover, det kan de nu altid gjøre. Skjønt de liker
ikke denne rare hilsegreia, som de lærer opi skolen.
Det er ikke brugeligt sligt ellers lier; enten gaar de bort
og tar folk i haanden, eller ogsaa ingenting; men — du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
