Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•4
HELENE LASSEN.
Det hele ligner mest en sang, en munter
melodi.
Men førend dens sidste toner endnu er slut,
glider vi over i ungdomsaarene. Overgangen er
næsten umærkelig; saa fin, saa vag. Vi ved
længe ikke, enten vi er barn eller voksne. Vi
ved bare, at der er kommet noget nyt ind i vort
liv, noget vemodigt anelsesfuldt, noget, som vi
ved vil bli vor skjæbne, bestemme over vort liv.
Og det dæmper glæden en stund. Med
vemod og angst kjender vi, at livets vinger er
ikke længer saa uskyldig lyseblaa. Der spiller
andre farver med. Og ofte er de flammende
røde, naar lykkebegjæret bruser i en derinde.
Saa kommer den dag, da man tror sig at
være lykkens udkaarede yndling — slig følte
endnu ingen lykken! Og for mig skal det nok
vare „al livet lang", selv om det ikke varer for
de andre!
Og saa spinder drømmene os ind i sit fine
net, spinder med maaneskinsstraaler og unge,
taabelige ord–—
Farlige drømme, alt det daarlige spind, I
spandt!
Spandt gjorde I med maaneskinstraad, som
brast, da dagen kom.
Men — spind bare videre! Menneskene
kan ikke undvære drømmenes maaneskinsspind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
