Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALLE BLOMMERS DAG.
31
videre der; for de fleste mennesker la latteren
igjen etsteds paa livsveien. Nogen af dem havde
igrunden aldrig vidst, hvad det var at le. Det
er et moment i opdragelsen, som forsømmes.
Evnen til at le dør lidt efter lidt bort, fordi der
tysses saa ofte, naar nogen ler. Altid er der
nogen tilstede, som „ikke begriber", hvad der
lees af. Saa blir de forstemte, de ogsaa, som
saa gjerne vilde le. Dagen efter kvæler de
latteren og ler bare halvhøit.
Og om lidt har de helt glemt at le.
Aa, det er synd at tvsse paa dem, som ler!
Ingen tysser paa blomsterne. Men saa ler de
rigtignok finere end menneskene.
Blomsterne gjør i det heletat alt finere.
De elsker finere, klær sig finere, sørger finere
med de stille, bøiede hoder, naar alt er slut.
Gud velsigne dem for det ogsaa! Fordi de
viser os sorgens skjønhed.
Vi kan nemlig ikke sørge heller, vi
mennesker. Enten sørger vi ikke, naar vi dog skulde
sørge; eller vi sørger saa tungt og ubehersket,
at vi dræber al glæde omkring os.
Og da er det, de glemmer at le, de andre
ogsaa. Og saa gaar vi der og blir tunge og
tror, at det egentlige liv, det er at bære en evig
tyngsel over sindet, en grublen over natsvarte
spørsmaal. Det tror vi er livets dybe bund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
