Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•34
HELENE LASSEN.
lidege. For det er jo ikke noget, du bare har
hevt, dette om glæden? Du er jo naturen selv,
som intet lærer, men som kan alt fra fødselen
af. Du kjender ikke resignationens blege glæde
med de matte, vemodsfyldte smil, men ler med
sunde, rene, stærke farver.
Glæden det egentlige og oprindelige? Yar
det saa dagens tekst lød?
Men da spør jeg dig, du livsglædens
prædikant paa Alle blommers dag, hvad gjør vi saa
med døden, naar den kommer? Hvad plads faar
den i glædens evangelium?
Aa, søte smaa blommer, I er som muntre
barn, der springer paa kirkegaarden og bruger
gravstøtterne til at leke gjemsel bag og ikke ved
noget om, hvad en grav kan gjemme-
Eller, hvad ved I om døden? Hvad siger
I til os mennesker, naar døden kommer?
Men alle de smaa glædens barn fra Alle
blommers dag, de svarer: Da tar vi hverandre
i haand og kommer i Hok og følge. Da blir vi
til en krans. Da ofrer vi vort liv for at dulme
din smerte og visner glad paa din grav. Da synger
vi endda om glæden og hvisker om liv af døde.
Og vi hvisker igjen: Gud signe dig mest for
din sidste sang, for trøsten, du gir os i døden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
