Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•44
HELENE LASSEN.
er. Jeg ved bare, at den ene skal være vor
slægts stammor."
„Og du ved ikke hvem af dem?"
„Nei."
„Gid det var den lyse," sa jeg, fthun er saa
meget søtere."
„Synes du? Jeg liker bedre den mørke;
for hyn ser ud til at kunne bære livet, hvad det
saa bringer. Og det er det, det kommer an paa,
lille ven! Den anden knækker over straks. Hun
er for blød, for lys, for vek. Livet er ikke
beregnet paa slige. Naar det kommer væltende
over os, saa gjælder det at være rak i ryggen,
kjæk, stærk som den anden."
„Skal det endelig vælte over os, da?"
sa jeg.
„Ja, lille ven, paa en eller anden maade
vælter det over os alle."
Jeg saa paa hende.
„Du ligner hende, den mørke," sa jeg.
„Og du den lyse," svarte hun raskt. „Pas
dig, det gaar ikke at være saa blød," la hun til,
næsten haardt. Men tilføied straks mildere:
„Og saa lys —," og hun strøg mig kjærligt
over haaret.
Jeg var blit lidt forstemt, satte mig bort til
pianoet og begyndte at synge. Hun likte, at
jeg saadan uopfordret gik hen og sang for hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
