Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENKESORG.
47
omhu, støver af hans gamle kjedelige bøger, hans
rare oldsager. Du gaar endnu dybt sørgeklædt
efter alle disse aar. Du pynter hans grav med
de deiligste blomster — tænk, alt dette forstaar
jeg ikke."
„Nei, det er rimeligt, du ikke forstaar dette.
Du er saa ung. Men jeg gjør bod, forstaar du.
Det er et slags pønitentse, jeg paalægger mig.
Aa ja —■ igrunden er jo alt dette slet ikke
for dig." Og hun afbrød tvert, bad mig begynde
at synge igjen.
„Nei, fortæl mere," bad jeg. „Det
interesserer mig saa; for det er saa rart, saa eget, alt
dette. Du sørger altsaa, fordi du ikke sørger?"
„Ja. Saa er det. Aa, naar jeg er paa
kirkegaarden og staar ved hans grav, hvor jeg
saa misunder alle de sørgende, de virkelig
sørgende, som staar ved de andre grave! Disse,
som elsked dem nede i gravene. De ser saa
rige ud i sin sorg.
Jeg misunder dem deres friske taarestrøm,
som triller ned paa den elskedes grav. Mens
jeg staar der saa fattig med mine tørre øine.
Hvad hjælper det, at jeg plukker mine
vakreste roser, at jeg binder ham en krans, at
jeg vander og steller hans grav, at jeg bærer
crép om hals og hænder, at jeg graater, fordi
jeg ikke graater?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
