Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENKESORG. 57
„Men det var vel meningen, at man skulde
paavirke hinanden," forsøgte jeg at indvende, „at
man skulde gi hverandre af sine forskjelligheder?"
„Ja, men der er mennesker, som aldrig lar
sig paavirke, som vil være slige de er. Kanske
helst de eiendommeligste og mest egenartede.
Sikkert er det, at vi to forblev de samme
og upaavirket af hverandre under hele vort samliv.
Vi gav hverandre intet — uden sorg og
ensomhed"
„Hvor ondt, at du ikke havde nogen barn."
„Ja, det tænkte jeg selv længe. Jeg længted
efter et barn, eller helst mange, som kunde fylde
vore øde, tause stuer med sit liv, saa kunde jeg
kanske glemt mit eget. Det vilde været deiligt
for mig, kan du vide. Men de stakkars barna!
Nei, siden har jeg været glad, fordi der ingen
barn kom til os.
Barn skal vokse op i hjem, hvor far og mor
elsker hverandre over alt i verden. Barn skulde
aldrig se andet, end at far behandler mor som
en dronning, hans hjertes dronning, forstaar du.
De skal se, at mor blir glad, naar far
kommer ind, ikke, at en skygge farer over hendes
ansigt.
Nei, den sorg blev jeg dog sparet for at se
mine barn bli vidne til vor sorg. Det vilde jeg
lidt allermest ved. Det føler jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
