Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 35 —
hun er, og det navn, Selma Lagerlöf, risikerer
aldrig at bli glemt mere, men vil altid bli nævnt
blandt de ypperste i nordisk, ja kanske i
europæisk digtning. Hun har netop betingelsen for
at bli en verdensdigter. Thi foruden at hendes
talent er stort nok og usædvanligt nok dertil,
saa er der noget i høi grad internationalt ved
hende. Hendes vidtskuende blik og
altomfattende interesser favner den hele jord. Og det
uagtet hun kom direkte fra „de eviga skogarnes
frid".
Men mon ikke netop disse ofte faar dette
vidtskuende blik, denne klarhed og dybde, som
vi ikke faar tid til at tilegne os ude i
menneskemyldret, hvor alt pjattet summer en om ørene?
Mon ikke alle de saakaldte livløse ting med
al sin ro og tause tale kan lære os noget, som
alle de geskjæftige levende væsener ikke kan?
Er man for meget sammen med mennesker, kan
man ialfald ikke paa den maade „bli vän med
den klara luften, som dallrar öfver de blå
bergen, och med den blankande solen och de
vackra stjärnorna."
Hør bare, hvad hun i kapitlet Torkan siger
om de livløse ting:
„Om döda ting älska, om jord och vatten
skilja vanner f rån fiender, ville jag gerna äga
deras kärlek. Jag ville, att den gröna jorden
ej kande mina steg som en tung börda. Jag
ville, att hon gerna förläte, att hon för min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
