Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 38 —
Nu har Selma Lagerlöf forklaret denne
strofe for os og gjort Varmland til en elsket
plet af jorden, ikke bare for svensker, men for
alle, som elsker digtning og skjønhed. Ogsaa
vi elsker nu skogerne og sletterne omkring
Löf-ven sjø, denne hendes drømmes sjø, „omkring
hvars strander jag set gudar vandra, och ur
hvars djup mitt trollslott stiger", som hun et
sted udbryder. Maa vi ikke elske denne
drømme-sjø, som lærte hende at se trylleslot og at se
guder vandre paa jorden? Guder — paa vor
fattige, gudløse jord? Trylleslot — blandt vore
graa, glædeløse hjem?
Ak, sena tiders barn, som Selma Lagerlöf
saa ofte udbryder, trænger ikke netop vi dette
at se trylleslot og guder? Vi havde digtere
nok; derfor behøved ikke Varmlands skoge fostre
en Selma Lagerlöf, for at vi skulde faa en til,
som kunde synge livets og virkelighedens graa
sange. Men vi eied ikke en eneste digter i
Norden, kanske ikke i hele verden, som kunde
bygge trylleslot for os og lære os at se guder
vandre paa jorden.
For nu kommer dette mærkelige ved Selma
Lagerlöf frem, at de „guder", hun lærer os at
faa øie paa, de er saa vist ikke guder. Det
er syndige, forvildede mennesker som Gösta
Berling og alle disse galningerne fra
„kavaljers-flygeln" paa Ekeby, som er de guder, som
vandrer kring Löfven sjö!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
