Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 92 —
syner, og aldrig har hun glemt studenten i
Upsala, som spilled hende ind i alle himle.
Men saa blir hun syg og dør. D. v. s. hun er
bare skindød, men blir lagt i kiste og sat ned
i graven. Men medens kisten staar i graven
søndag formiddag og venter paa, at gudstjenesten
skal bli færdig, saa præsten kan kaste jord paa
den døde og graven bli gjenkastet, kommer den
sindssyge skræppekar gaaende. Og han sætter
sig ved den aabne grav og spiller paa sin violin.
Saa vaagner den døde af sin søvn. Han hører
hendes bevægelser, aabner kisten, gjemmer hende
paa hendes bøn i skræppen og bærer hende
hjem til præstegaarden.
Der steller pleiemoren til
begravelsesmid-dagen, og hun og pigen taler netop om den
døde, medens skræppekaren lægger sin skræppe
paa bordet og begynder at løsne remmerne.
Ikke alt for blide ord om sig faar den
døde høre, saa da præstefruen og den
forskrækkede pige har faat se hende stikke hodet op af
skræppen, og de derpaa skrækslagne er flygtet,
bønfalder Ingrid skræppekaren om at bære hende
herfra straks og til en gammel kone, hun kjender.
Da saa præstefruen og pigen kommer ind
igjen, er den døde pent forsvundet som andre
spøgelser, og begravelsesgildet fortsættes, som
om intet var hændt.
Men Ingrid kommer ved den gamle kones
hjælp netop til Munkhyttan for at faa tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
