Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 139 —
stadens stora kupolbygnader, började förgyllas
och skimra. Solen rann upp öfver Oljoberget^
och alla nattens röster måsta forstumma."
Ja, saa var mrs. Grordons og alle hendes
trosfællers haab, at alle nattens røster skulde
forstumme, at de ved det eksempel, de gav,
skulde kunne vise verden enighedens store magt
baade i liv og i lære.
Men de fik snart føie sandheden af det
underlige ord, som saa ofte siges dernede, at
„Jerusalem dödar". Ikke saa meget ved sit
uvante og for nordboere saa farlige klima, ved
sin ulidelige hede og alle de urenslige, usunde
forhold der, som faar alleslags sygdomme til at
rase. Disse ting ødelægger nok ogsaa, men det
er ikke det, som menes, naar man siger, at
Jerusalem dödar.
I kapitlet Guds heliga stad Jerusalem fører
forfatterinden os rundt i byen og viser os alt
det, som det var rimeligt, at man mente, naar
man siger, at Jerusalem dödar. Den første
vandring gjennem byen er nemlig fra først til
sidst en skuffelse.
Man ser ikke andet end uhumskheder og
elendighed. Men alligevel er det ikke her, man
finder det, som dödar. Vi maa videre, for vi
maa finde det. Og vi kommer ud af den gamle,
forfaldne by og ind i de statelige jødiske og
tyske akerbrugskolonier, til de store klostre og
mangfoldige barmhjertighedsanstalter. Og her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
