Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 145 —
jag älskar och brinner såsom intet barn kan
brinna. Men om det så är din vilja, Herre,
skall denna eld få förtära mig till lifvets slut,
utan att jag söker hugnad för min längtan."
Forstaaelsesfuldt og vakkert skildres
kjærlighedens kamp i korsfarernes hjerter, og let og
blygt faar alle de smaa og store
kjærligheds-historier fra gammel og ny tid smyge sig ind
imellem alle de hellige ting, som optar dem.
Og saa er vi kommet til Paradisbrunnen,
det kapitel, som jeg synes viser høidepunktet
af Selma Lagerlöfs kunst. Skade, at alle udtryk
er opbrugt før, for nu gjaldt det at finde et
rigtig aparte! Det er nok muligt, at hun har
skrevet deiligere ting end „Paradisbrunnen", ting,
som griber os mere, f. eks. „Döden befriaren",
men intet sted viser hun sin kunst i slig
overlegen pragt.
Hun er med sine Jerusalemsindtryk stillet
paa en vanskelig prøve. Det er Selma Lagerlöf
med det fantasifulde blik, med de overlegne
kundskaber, med den høitdannede aand og det vide,
rummelige livssyn, som ser paa alt dernede.
Men hun holder aldrig taler, saa at sige for
egen regning. Det skal alt indordnes under
troskyldige, kundskabsløse, tarvelige menneskers
tanker og indtryk. Opgaven synes at skulle
overstige selv en Selma Lagerlöfs kunstfærdighed
og opfindsomhedsevne. Men det er alligevel
dette hun klarer saa forbløffende godt.
Helene LaseenSelma Lagerlöf. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
