Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIV <1(1 DØD.
31
ud og skalv, først i skræk, siden i sitrende fryd
over livet — og bladene blev grønne som
bjerkens! Men ikke blanke. Matte og dybe er
aspens blade, og skjælver gjør den — kanske
var det ikke i fryd nogen gang? Kanske er den
som tidens nervøse menneskebarn, der ikke tør
være glad, fordi smerten og sorgen ligger og
lurer bag liver busk? Kanske skjælver den for
døden, som kommer midt i fagrest liv?
Yed ikke. Men fin og stemningsrig er aspens
rislende sang gjennem lunden, blød og anelsesfuld
dens hvisken —–-var livet fryd alligevel ?
Tungt falder dens blade til jorden, vil ikke svare
paa dette om livets fryd.
Men det vil rognen.
Freidig byr den os livets farver midt i den
døende natur. Dens saftige klaser luer og gløder,
skinner livsfriskt midt mellem visnende blade —
ler gjør den af bjerkens høstlige vemod, af aspens
rislende sang, ler med luerøde blade lige lukt
mod vinter og sne!
Og vi takker rognen for dens kjække mod,
kysser ømt aspens faldende blade, stryger lindt
over bjerkens hvide stamme og — streifer saa
markens blege høstblomster.
Har de lært af rognen? Eller hvem
indgav dem det dristige mod at ville leve livet en
gang til den samme sommer?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
