Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
VAAREN OG GAMI.E ELSE.
spør, hvad livet er. Og solen tænder
kjærlighedens gnist.
Fortænkt folder de sine blade sammen til
natten og drømmer. Men næste morgen slaar
de dem op -— og venter!
•Ta. vaaren er fryd; men vaaren er ogsaa
vemod for alle dem, som er attegløymt, som ikke
fik være med i noget „livsgilde".
Vaaren er smil; men vaaren har ogsaa
taarer. Vaaren har glitrende solstraaler, og den har
isnende vindpust fra nord.
Underlig blandet som livet selv er
vaaren — — — —
.Teg kom fra en tur i de vaargrønne lier
forbi en liden stue. som laa bent mod svarte
fjeldet.
Hvem bodde der?
Aa, jeg følte det straks, det maatte være en
af dem, som aldrig havde været med.
.Teg gløttet! paa døren. Ved peisen sad en
ældgammel kone sammensunken og passed en
stor ystekjedel.
Aldrig havde jeg set alderdommen s aa
gammel, saa rynket, saa styg.
Jeg kom jo fra vaargildet, var fyldt med
festlige tanker — violer havde jeg plukket og
vaarens unge løv; champagne havde jeg drukket
i naturens store millionbryllup; maaltrostens sang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
