Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.MIN’ SOMMERSANG.
53
Da intet i dig selv kaster skinnet tilbage, og
derfor blir glansen for stærk. Naturens fryd
vil skjære dig i øinene, som marmorslottets pragt
den fattige tigger ved veien. Thi hvormeget lykke
end livet kan ha git dig, „al skabningens smerte"
vil aarene ha lært dig. Blændet af sommerens
blanke, rene pragt, vil du lukke de taarefyldte
øine og lade taarerne fra sjælens dyb blande sig
med duggens perler.
Blank er duggens perle, der den ligger gjemt
i marikaabens ømt skjærmende blad — blank er
og din tunge taare — — en lighed dog, et
slægtskab mellem sorg og glæde? [En perle er jo
ogsaa sorgens taare, og perler de er rigdom!
Ørnulf, Ørnulf, nu mindes jeg din sang om
„smertens rigdom", den guderne „dryssed" paa
din vei! Høit stemte du din harpe og kvad,
saa din sorg blev høi og skjøn, ja glæden lig i
skjønhed, lig den, som sorgens tunge taare ligner
duggens friske perle.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
